Nørlund Hestehospital

Vores viden rækker længere

På Nørlund Hestehospital brænder vi alle for arbejdet med heste og på mange områder har vi været banebrydende med nye behandlingsformer.

Visionen har stået klart gennem alle årene. Hospitalet skal være i stand til at udføre alle undersøgelser og behandlinger selv. Det lever Nørlund op til gennem konsekvent at specialisere sig i heste. Vi lægger vægt på helhedsløsninger, så hesten kan blive i trygge rammer under hele forløbet, så vidt muligt. Vi har dog gode kollegaer, som vi samarbejder med i forbindelse med henvisning til MRI-scanning samt scintigrafi. 

Nørlund Hestehospital beskæftiger sig med alt fra almindelige sundhedsundersøgelser, kliniske undersøgelser med henblik på handel, digital røntgen både på hospitalet og i din egen stald, vaccinationer, tandraspninger, chipmærkning, haltheder, akutte skader, medicinske sygdomme som mave-/tarmproblemer, luftvejslidelser og alle former for kirurgiske operationer lige fra simple kastrationer i lokalbedøvelse til kolik- og tarmslyngsoperationer.

Vi har specialiseret os i diagnosticering og behandling af halthed og reproduktionsproblemer. Desuden har vi haft succes med behandling af for tidligt fødte eller svagtfødte føl og korrigering af benstilling hos føl.

Vi har siden 1977 beskæftiget os med tapning af hingste, frysning af sæd, embryotransfer, gynækologiske undersøgelser og var de første i Danmark, der indførte inseminering af hopper.

Vi afholder kurser, bl.a. det lovpligtige kursus i medicinhåndtering. Om foråret afholder vi også kursus for hoppeejere omkring ifoling af hopper og det nyfødte føl. Har din forening eller erfagruppe interesse i et kursus eller foredrag, er I velkommen til at kontakte os. 

I dag er Nørlund et af Danmarks ældste hestehospitaler, og vi ligger smukt placeret i Midtjylland lige uden for Silkeborg. Dyrlæger, laboranter, sygeplejersker, veterinærmedarbejdere, staldfolk arbejder side om side for at skabe de optimale betingelser for hestenes sundhed og trivsel. Flere af vores medarbejdere har været på Nørlund i mere end 25 og 30 år.

Vores dyrlæger har døgnvagt for akutte tilfælde og vores erfarne sekretærer er altid klar til at besvare henvendelser telefonisk både fra den nye hesteejer og de professionelle opdrættere og trænere.

De ansatte på Nørlund Hestehospital ser frem til at tage godt imod din hest.

Læs om Nørlund Hestehospitals historie her eller se filmen, som vil give dig en fornemmelse af vores praksis.

TV2 Østjylland lavede en række udsendelser om os i efteråret 2008 - Se eller gense alle udsendelserne her søg på 'hestehospital' i region TV2 / ØSTJYLLAND i det seneste år.