Hesten har tre hovedgrupper af orm, som vi tager hensyn til i forbindelse med vores ormeovervågning. Det drejer sig om tarmorm (cyatostomer/små blodorm), store blodorm og spoleorm. Desuden omtales bændelorm, bremselarver og haleorm.

TARMORM (cyatostomer/små blodorm):

Findes i stort set alle heste og er ansvarlige for langt hovedparten af de æg, vi finder i forbindelse med vores ægtællinger. Ormene findes i alle aldersgrupper af heste dog primært i de unge. Smitten finder sted på græs. Der er stor forskel på, hvor god den enkelte hest er til at modstå smitten, så der kan i samme besætning være stor forskel på, hvor mange æg de enkelte heste udskiller. Tarmorm (cyatostomer/små blodorm) er kun farlige, hvis der er mange, og vi behandler derfor kun heste der udskiller flere end 200 æg pr. gram gødning (EPG).

STORE BLODORM:

Er i familie med cyatostomer, og det er ikke muligt at kende forskel på netop de 2 slags æg. Derfor er det nødvendigt at lade æggene klække til larver, for at kende forskel (larvedyrkning). Smitten finder som for tarmorms (cyatostomer/små blodorm) vedkommende sted på græs. Store blodorm er væsentligt farligere end tarmorm (cyatostomer/små blodorm), selv om der kun er få orm til stede i hesten. Det er derfor vigtigt at finde ud af, om denne orm findes i besætningen. Findes den, anbefaler vi, at alle heste i besætningen behandles mod orm, selv om de ikke udskiller æg nok til, at vi finder dem i ægtællingen.

SPOLEORM:

Findes i mange besætninger, særlig hvor der er mange ungheste. Ormene inficerer stort set kun unge heste, men kan til gengæld under de rigtige forhold formere sig meget hurtigt og nå et antal, hvor de udgør en fare for hestene. Smitten finder sted alle steder, hvor heste kan komme i kontakt med hinandens gødning, eksempelvis på marker, staldvægge, krybber og lignende. Smitten kan finde sted både sommer og vinter. Spoleorm er grunden til den specielle strategi, som gælder unge heste.

BÆNDELORM:

Kan også være et problem for hestene. Der findes erfaringer, der sætter forekomsten af bændelorm i forbindelse med gentagne tilfælde af kolik og generel utrivelighed. Æg fra bændelorm ses til en vis grad i forbindelse med de rutinemæssige ægtællinger, og findes der mange æg, behandles hesten. Ellers sker behandlingen i forbindelse med sygdomstilfælde, hvor dyrlægen skønner,at bændelorm kan være involveret. Bændelorm findes ved en speciel analyse af afføring og kan desunden findes ved undersøgelser af blodprøver og spyttest. 

BREMSELARVER:

Findes i hestens mavesæk, men vi har ikke kendskab til, at der er bevist sygdom på grund af disse, derfor er de ikke omfattet af ormestrategien. Vi anbefaler dog behandling i december/januar.

HALEORM:

Findes i hestens tarm, men gør kun skade ved at lægge æg omkring endetarmsåbningen, hvor de forårsager kløe. Dyrlægen vil derfor i visse tilfælde af kløe i halen undersøge for disse æg.

FØLBRUNSTORM: Tekst kommer fra Tine???

HVAD GØR NØRLUND HESTEHOSPITAL?

Vi undersøger ægtallet for alle heste i besætningen for at finde ud af, hvilke heste der udskiller så mange æg, at de skal behandles (200 æg pr gram gødning). Denne strategi kaldes selektiv terapi. Finder vi heste, som udskiller mere end 2000 æg pr. gram, undersøges de igen efter 14 dage for at sikre, at behandlingen har virket. Desuden kan vi for hver besætning lave en larvedyrkning - for at finde ud af, om der er blodorm i besætningen. Larvedyrkningen tager ca. 14 dage. Larvedyrkningen foretages på 5 heste fra hver besætning, og der er altså kun tale om en stikprøve. Ønsker man et endnu højere sikkerhedsniveau, kan det opnås ved at lave larvedyrkninger på alle heste.

HVORNÅR SKAL HESTEN UNDERSØGES?

Alle heste skal undersøges 2 gange om året. Om foråret i perioden 15. marts - 30. maj og om efteråret i perioden 15. september - 15. november. Undersøgelsen er pålidelig hele sommerhalvåret, men om vinteren går tarmorm (cyatostomer/små blodorm) i en slags hviletilstand og lægger færre æg. Der vil derfor ved undersøgelse om vinteren være tendens til at undervurdere antallet af tarmorm (cyatostomer/små blodorm) i hesten.

UNGHESTE: Føl behandles når de er ca. 1 måned gamle og derefter hver 3. måned, indtil de fylder 2 år (OBS spoleorm). De skal dog indgå i besætningsundersøgelsen forår og efterår. Føl og ungheste, der ikke indgår i en besætningsundersøgelse, skal undersøges inden der behandles første gang og derefter hvert halve år, så længe behandling ønskes.

DRÆGTIGE HOPPER: Behandles 14 dage før foling.

NY HEST I BESÆTNINGEN: Vi anbefaler, at man i forbindelse med nye heste i besætningen får lavet en ægtælling og (hvis ikke status for store blodorm er kendt i den besætning hesten kommer fra) en larvedyrkning. Er hesten behandlingskrævende og kommer fra en besætning uden store blodorm isoleres den i 4 dage, inden den kommer på græs med andre heste. Er blodormestatus ukendt, bør hesten isoleres, indtil der forefindes resultat af larvedyrkningen.